Hjemmetræning

På baggrund af en forundersøgelse udarbejdes et program, der på alle områder tilpasses den enkeltes situation. 2 personer med samme sygdom/symptom vil aldrig få det samme program.
Alle har en unik sygdomshistorie, ingen er ens!

Langsigtet proces

Hjemmetræning med Tempranametoden er en langsigtet proces, idet programmet – afhængig af personens situation – skal udføres fra 4 til 7 gange om ugen i mindst 12 måneder. Det fulde program tager 1 time og 15 minutter dagligt at udføre, men det kan deles op i 2 omgange à 35-40 min. F.eks. hænder og fødder om formiddagen og ansigt om aftenen, når barnet skal sove. Stimulering i ansigtet er meget afslappende/søvndyssende, derfor er det bedst at udføre ansigtsprogrammet om aftenen.

Opfølgende konsultationer efter 3-dages oplæringskursus

Når stimuleringsprogrammet er lært, skal familien ikke på flere kurser, men det er meget vigtigt, at der foretages opfølgning og tilretning af programmet hver 3.-4. måned à 2 timers varighed. Det giver træningen ny energi. Nervepunkter, der stimuleres hele tiden, bliver ”sløve” og har til sidst ingen virkning. Derfor skal der løbende ske en justering af nervepunkter. Sker det ikke, vil udviklingen/resultaterne gå i stå.

Løbende kontakt

Der er løbende kontakt mellem familie og terapeut om respons på stimuleringsprogram og resultater. Det er en vigtig del af processen for begge parter for at opnå de bedste resultater.